*1967

Avantgardejazz og The Who – det var dér, det begyndte.

Så skrev jazzmusikeren Karsten Vogel nogle melodier. Til de fleste af dem skrev Niels Erik Wille danske tekster. De fik for en sikkerheds skyld engelske titler.

De skulle fremføres første gang med Peter Belli som sanger og med Peter Ingemann på bas ved åbningen af en udstilling af David Rubellos cop-art malerier i Galleri Rolf & Jacob i St. Strandstræde i København. Peter Belli måtte imidlertid om eftermiddagen melde afbud, så sangene blev til sange uden ord.

Karsten Vogel indså herefter, at han måtte samle et orkester.

Steen Claësson spillede mest violin, men kunne formås til at skifte til guitar. Han ville også godt synge. Steen Lange anskaffede sig en Höfner el-bas. Per Kragh-Müller ville måske godt spille trommer.

Der blev øvet og gjort en stor indsats for at gøre verden opmærksom på dette unikke foretagende, der ikke rigtig vidste, hvad det skulle hedde, og derfor kaldte sig M/S Mitte – The Burnin’ Red Ivanhoes.

Niels-Erik Gudme formidlede det første job:

22/5 – 1967 i Munkekælderen i Nørregade under Universitetet i København.

Det lød sikkert interessant. Så flere engagementer fulgte. Efter det andet forlod Per Kragh-Müller foretagendet. Bo Thrige Andersen var med på de næste job. Dem kom der i løbet af de næste syv år i alt omkring 1.000 af.

Steen Lange var måske alligevel bedre som arkitekt, så Arne Würgler overtog om ikke Höfner-bassen, så i hvert fald pladsen som bassist. Halvandet års tid senere var Kim Menzer til stede med en mundharpe en dag, da Burnin Red Ivanhoe, som nu var fast navn, spillede i undergrundsklubben Labyrinten. Han blev medlem af gruppen fra efteråret 1968.

Megen overtalelse skulle der til, men en dag mente manager Walther Klæbel, DMC, at han kunne skaffe nogle job. Det første var i Brøndby Popklub i december 1968. Og så var der pludselig stor presseomtale og kort efter pladekontrakt med Sonet.

Pladedebuten skulle være exceptionel, så det blev til et dobbelt-album med danske tekster på den ene og engelske tekster på den anden lp. ”M 144” kom i efteråret 1969, fik megen opmærksomhed og er siden blevet en klassiker i dansk rockhistorie. Coveret med folde-ud-dukketeatret er blevet ikonisk.

Under indspilningerne var der flere ændringer i besætningen, der først blev stabil i foråret 1970:

Ole Fick, vokal og guitar, Kim Menzer, mundharpe, basun, fløjte og vokal, Karsten Vogel, saxofoner og orgel, Jess Stæhr, bas, og Bo Thrige Andersen, trommer.

Efter allerede i 1969 at have fået en del international opmærksomhed, tog Burnin Red Ivanhoe i sommeren 1970 på sin første længere turne i UK. Her blev også det næste album, der blot bærer orkestrets navn, indspillet og udsendt på John Peels forlag Dandelion. I Danmark fik den årets ”Hugo”, lå højt på salgslisten og på Radio Luxemburg blev den nummer 1 på lp-hitlisten.

I de næste par år var Burnin Red Ivanhoe, som ét af Skandinaviens mest efterspurgte orkestre konstant på farten. Turneerne gik udover til Danmark og UK nu også til Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Færøerne.

Pladeudgivelser fulgte: I 1971 både ”W.W.W.” og med Povl Dissing som gæstesolist ”6 elefantskovcikadeviser”.

Dertil en del TV og en hel del radio.

Og film: “Er I bange?” – Henning Carlsen halvdokumentariske film om danske kollektiver – og “Er du grønlænder?” – en sort/hvid dokumentarfilm af Jørgen Roos.

I 1972 udsendte gruppen så ”Miley Smile” samtidig med, at de annoncerede deres opløsning.

Men selvfølgelig holdt netop den ikke.

Allerede senere samme år stod Burnin Red Ivanhoe igen på plakaten rundt omkring. Og sådan fortsatte det op igennem 70’erne med én eller to turneer årligt under ordnede forhold. Det blev også til først lp’en “Right on”, siden “Shorts” og undervejs kassettebåndsudgivelsen “Instant Sound No. 2 – Burnin Live – alt det lort, de andre ikke gider udgive”. Den blev et efterspurgt samlerobjekt i Tyskland og udkom en del år senere på cyclamefarvet vinyl.

I 1980’erne holdt Burnin Red Ivanhoe pause for igen at samles i 1991. Siden da har denne nu legendariske gruppe spillet koncerter overalt i Danmark og desuden været på en længere turne i Indien.

Udover genudgivelser af de tidlige plader i Danmark men især i udlandet har Burnin Red Ivanhoe siden 1980 udsendt tre albums: ”Lack of Light” i 1998, ”Live 1970-74” i 2009 og ”BRI” i 2013.

Igennem hele orkestrets historie har besætningen varieret fra tid til anden. I de senere år har den bestået af Jens Runge, vokal og guitar, Kim Menzer, mundharpe, basun, fløjte og vokal, Lone Selmer, vokal og keyboard, Karsten Vogel, saxofoner og keyboard, Assi Roar, bas, og Klaus Menzer, trommer.

Gammel syre forgår ikke så let.

Diskografi

1969 M 144
(Sonet 1512/13)
De danske hjertevarmere
(Sonet SXP 6092)
1970 Burnin Red Ivanhoe
(SLPS 1522)
1971 6 elefantskovcikadeviser
(m/Povl Dissing, SLPS 1528)
W.W.W.
(SLPS 1530)
1972 Miley smile
(SLPS 1540)
1974 Right on
(Sonet SLP 1549)
1980 Shorts
(Pick-Up PULP 80304)
1991 Burnin live Ins. No. 2
(rec. 1970-72, Danish Music Archives DK 1002)
1998 Lack of Light
(PolyGram BRIO 98)
2009 Live 1970-74
(Karma Music 240909)
2013 BRI
(Sony 88883703102)

Pressen skrev

But this album isn’t about the recreation of past glories. It’s about creation in real time, by real musicians who’ve made excellent use of the intervening years. What a shame Peel isn’t around to hear how good they’ve become.

On “BRI”, Richard Williams The Blue Moment, 2014

Fantastically and disconcertingly, every track is a highlight. How often does that happen?
*****

On “Canaltrip”, Record Collector 2013

Der sanfte Melancholie der meisten Songs, trotz Rockhärte und Jazztrunkenheit, und diese gewisse Prog-Patina machen das Album besonders.

Ragazzi, 2013

A mixture of melody, invention and atmosphere, this wonderful release shows why Ivanhoe have enjoyed such longevity.

Rock Society, 2013

One of the most, if not the most important Danish rock band of the late 60s and early 70s

Exposé, 2013

På en skala fra 1 til 6 stjerner, hvor en stjerne er den absolut dårligste koncert oplevelse og seks stjerner er en uforglemmelig oplevelse, kan man kun give Burnin Red Ivanhoe seks stjerner for en aften fyldt med indtryk, som den yngre musik generation ville have godt af at høre på et eller andet tidspunkt i deres udvikling.

Emil Veggerby, Radio Ålborg 2012

The most adventurous medium-sized band to my mind in the world is Burnin Red Ivanhoe.

Disc marts 1971 John Peel

Burnin Red Ivanhoe er en kvalitetsbevisst gruppe, med medlemmer som er dyktige nok til at oppnå homogent samspil av toppkvalitet.

Oslo Dagbladet 2/2 - 1971 Randi Hultin

Burnin Red Ivanhoe, som med sin nye plade har givet den i mine ører mest overbevisende dokumentation af, hvad dansk beat kan udrette …. Det er i det instrumentale og i Vogels udnyttelse af instrumenterne i sine kompositioner og arrangementer at gruppen har sin force.

Information 4/1 - 1971 Erik Wiedemann

Actually, I like it. It’s far out, in fact.

Melody Maker 21/11 - 1970 Alvin Lee, Blind date

I recently saw at the Lyceum, London, a show which I am not likely to forget for a long time. I’m speaking about Burnin Red Ivanhoe. What a fantastic band.

Disc 8/8 - 1970

Together they are one of the most exciting and inventive groups I’ve seen anywhere.

Disc 1970 John Peel

Great Danes! …. Vogel, who writes most of the group’s very intelligent repertoire.

Melody Maker 29/11 - 1969 Richard Williams

Bedrift af Burnin Red Ivanhoe. Den danske gruppe har leveret pragtmusik i dobbelt størrelse.

Berlingske Tidende 19/10 - 1969

Karsten Vogel har tilsyneladende fundet en løsning på det store problem, det er at være blæser i en beatgruppe. Han har forenklet sit spil, så det nu primært er hans store smukke tone, der har betydning i lydbilledet.

Virumposten 1/10 - 1969 Jens Jørn Gjedsted

Månedens bedste plade … bedre end selv de mest optimistiske havde turdet håbe på. Kompositionerne er vilde og blodige. M144 fortjener at blive en bestseller.

Vi Unge oktober 1969

Alligevel var det efter min mening den uannoncerede danske gruppe, som indledte koncerten [Burnin Red Ivanhoe], der tegnede sig for den mest fængslende musik.

Information 28/2 - 1969 Erik Wiedemann om Taste-koncert

Burnin Red Ivanhoe, hvis sublime blanding af åben poesi og direkte social protest vil gøre dem berømte inden året er omme.

Ekstra Bladet 6/1 - 1969 Carsten Grolin

Og så kommer et orkester, som i swing, tekst og feeling helt overgår, hvad der er hørt af dansk beat -Savage Rose inklusive.

Jyllands Tidende december 1968

… sensationel debut. Beatfolk, musikere og kritikere spærrede øren og øjne op, da fem kendte avantgardejazzfolk forleden debuterede som beatgruppen Burnin Red Ivanhoe.

Ekstra Bladet 20/12 - 1968

Ivanhoe … giver dansk beatmusik nyt håb. … Mest overrumplende virkede Burnin Red Ivanhoe. Musikken satte sig i kroppen i løbet af gruppens 50 minutters premiereprogram. Rytmegruppen swingede kolossalt og ikke mindst Vogel tilføjede iltre og skærende saxofontoner.

BT 16/12 - 1968 efter første optræden i Brøndby Popklub

© Karsten Vogel