Birds of Beauty blev efter opløsningen af Secret Oyster i 1977 Karsten Vogels arbejdsgruppe – en orkesterramme med plads til både nye ideer og fastholdelse af værdier og traditioner fra hans tidligere orkestre. Med sin hele tiden fleksible besætning blev Birds of Beauty samtidig nærmest en slags talentlejr for en række musikere, der siden har gjort stor karriere i dansk musik: Morten Kærså, Moussa Diallo, Klaus Menzer, Henrik Launbjerg, Jørgen Kaufmann, Mikkel Nordsø, Ben Besiakow, Lars Stork, Rune Olesen og flere andre. Gruppen har levet sit eget liv lige siden den første gang optrådte ved en koncert i det nu hedengangne Saltlageret, i perioder med intensiv turnevirksomhed, i andre med få og spredte engagementer.

Hidtil er det overraskende nok kun blevet til to albumudgivelser: ”Pelican” fra 1978 og ”Mean Old Men” fra 2007 – men albummet ”Birds of Beauty” fra 1976, der gav gruppen navn, kan måske tælles med, selv om der her er tale om duoindspilninger med Kenneth Knudsen ved klaveret.

Diskografi

1976 Birds of Beauty
(m/Kenneth Knudsen, CBS 81435)
1978 Pelican
(CBS 83047)
2008 Mean old Men
(Calibrated CALI 049)