Secret Oyster blev skabt på en musikalsk idé, der byggede på den instrumentale side af Burnin Red Ivanhoes repertoire.
Især to musikalske forhold optog Karsten Vogel: For at musikken kunne udfolde sig i meningsfyldte, besættende soloforløb måtte et orkesters medlemmer alle være i stand til at improvisere på højeste plan og til at skabe sammenhængende og meningsfulde linjer i soloforløbene, og det krævede naturligvis, at alle orkestrets medlemmer på det nærmeste var virtuoser på deres instrumenter. Den anden tanke var ønsket om at sikre det rytmiske drive, den fremaddrivende rytmik, som den bedste jazz igennem tiderne havde kunnet byde på. Det forudsatte en fornemmelse for rytmik, der var ”løbende” snarere end ”trampende”, sådan som megen danskrock efterhånden havde fået det som udtryk.
Karsten Vogel kontaktede derfor et hold musikere, som han var overbevist om kunne realisere de musikalske visioner, han havde dannet sig, for at skabe et nyt orkester.
Navnet var allerede på plads. Det blev dannet ud fra sangtitlen ”Secret Oyster Service” på Burnin Red Ivanhoes anden lp.
Som trommeslageren var Bo Thrige Andersen oplagt. Han var den musiker i Burnin Red Ivanhoe, der bedst forstod og forstod at realisere disse tanker. Bassisten Mads Vinding havde leveret nogle meget jazz’ige basgange på flere af stykkerne på Burnins debutalbum ”M144” og var dermed ikke kun på grund af sit store talent den helt rigtige bassist. Pianisten Kenneth Knudsen havde ikke været knyttet til elektrisk musik på det tidspunkt men forstod, hvilke muligheder der lå i at kombinere jazz og rock. Guitaristen Claus Bøhling repræsenterede så netop rocksiden af musikken, men hans medrivende solistiske raga-forløb pegede hen imod den nyeste jazz.
Sammenstillingen af dem kom rent praktisk til at foregå via telefonen.
Alle fire musikere sagde ja til at være med.
I september 1972 kunne så Secret Oysters (endnu med -s) debutere med to aftener i det legendariske Montmartre. Mediernes interesse for gruppen var fra start positiv og stor.
Poul Bruun fra CBS fik lyst til at afprøve gruppens bæredygtighed og sendte den til Nordjylland, hvor den hos Country-Palle i Nibe på to dage og 2 x 2 spor på Revox båndoptagere indspillede materialet til et album, der i Danmark blot fik orkestrets navn som titel, mens den i udlandet – hvoraf især USA jo var interessant – fik titlen ”Furtive Pearl”.
Secret Oyster fik hurtigt stor succes ikke kun hos pressen men også hos et publikum, der nu var klar til at følge med på lange instrumentale rejser. Mere end 500 koncerter blev det til over de næste fire år, og ikke mindst i udlandet – især i Tyskland, UK og USA – fik gruppen et stort navn.
Det blev således til længerevarende turneer med både Captain Beefheart og Herbie Hancock og koncerter sammen med blandt andre George Duke, Shakti og Weather Report.
Uden ændringer i besætningen forløb det dog ikke. Efter et års tid overtog Ole Streenberg trommestolen og Jess Stæhr bassen. Balancen mellem jazz og rock var bevaret men opgaverne omvendt fordelt.
Fire pladeudgivelser konsoliderede Secret Oyster som Danmarks største jazz/rock-navn i udlandet – en position, tiden kun har yderligere forankret. Alle fire vinyludgivelser blev således genudsendt på cd i USA i 2005 – 07.
På denne baggrund blev gruppen gendannet i 2007 med henblik på deltagelse i festivaler i USA (som efterfølgende er blevet udsendt på en live-cd) og har siden da jævnligt turneret i hjemlandet, nu med Assi Roar som bassist og Daniel Fridell på keyboardbænken.
Diskografi
1973 | Secret Oyster (CBS S 65769 Laser’s Edge 1050) |
1974 | Sea Son (CBS 80489 Laser’s Edge LE 1045) |
1975 | Vidunderlige kælling (CBS 81044 Laser’s Edge LE 1043) |
1976 | Straight to the Krankenhaus (CBS 81434 Laser’s Edge LE 1049) |
2008 | Live in the USA 2007 (Calibrated Cali070) |